HVORFOR HEIDI OG RASMUS VALGTE K2 HUSET
Vi kom fra et hus på 132 m2 bygget i 1982, hvilket er det eneste hus vi har boet i, inden vi nu ville bygge vores eget hus. Allerede 2 år inden vi gik i jorden, begyndte vi overvejelser omkring byggestil, størrelse af hus, materialer, pris m.m., og vi kørte rundt i nybyggerområder og søgte inspiration. Sideløbende har vi haft en arbejdsproces med en arkitekt, og fra ham fik vi et skitseprojekt, som opfyldte vores families ønsker og behov. Denne skitse ville vi tage videre med en totalentreprenør, da vi ønskede “all-inklusive løsningen” for udførelsen af projektet.
Da vi endelig fik vores byggegrund, havde vi derfor gjort de fleste overvejelser og truffet mange valg, og vi var derfor klar til at lukke aftalen om projektet med en entreprenør.
Vi var indledningsvis i dialog med 4 forskellige entreprenører, men det stod hurtigt klart, at valget stod mellem to, og her faldt valget på K2. Det har vi ikke fortrudt.
Valget faldt på K2 af flere grunde.
Når man skal investere i et hus, er tillid for os altafgørende. Efter første møde med Benny, sad vi efterfølgende med et indtryk af, at vi var i gode hænder hos K2. Det bekræftede dermed den positive omtale vi udelukkende havde hørt om K2 forinden.
Igennem byggeprocessen har vi heller ikke på noget tidspunkt været usikre omkring forløbet, og vi følte os altid godt og professionelt behandlet, både før, under og efter byggeprocessen.
HEIDI OG RASMUS VALGTE HUSTYPEN FUNKIS, FORDI..
Vi var sammen med arkitekten omkring mange forskellige planløsninger, men har altid været sikker på, at vi ville bygge funkis.
Vores ønsker til et hus var:
- Masser af plads og højt til loftet i køkken/alrum, der for os er det vigtigste rum i huset.
- “Nordisk udtryk” i materialevalg; lys teglsten og hvide vinduer.
- Store vinduespartier med masser af lysindfald.
- God akustik.
- Ovenlysvinduer for ekstra lys i køkken/alrum samt gangareal.
- Overdækket terrasse til at forlænge udendørssæsonen.
- Tørskoet adgang fra bil til baggang.
- Minimalt udendørs vedligehold.
Vi har bygget hundredevis af huse – og kan tilpasse plantegninger og udtryk, så de matcher jeres grund, behov og budget.