Tina og Mads bygger K2 Individual Funkis

K2 Individual Funkis

Tina og Mads byggeprojekt

Hvordan gik det til at Tina og Mads valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

I 2013 købte og total renoverede vi et skønt 50’er hus i Herning, men efter 5 år i huset, besluttede vi os for at sælge. Vores drøm om at bygge vores eget hus skulle realiseres. Vi begyndte derfor vores søgen efter et firma, som sammen med os kunne realisere vores drømme. Vi havde møder med 5 forskellige byggefirmaer, men efter det første møde med Jørgen hos K2 Huset, var vi ikke i tvivl. K2 Huset skulle bygge vores kommende drømmehjem. For os var det ikke kun prisen for byggeriet som var vigtigt, men det var vigtigt at vores mavefornemmelse var god og det var den. Der blev lyttet til os, vi havde tæt kontakt og følelsen af at vi var Tina og Mads, og ikke blot en adresse eller et nr. på byggelisten var rart.

Tina og Mads valgte hustypen K2 Individual Funkis fordi…

Vi har aldrig været tvivl om at vores drømmehjem var et Funkis hus. Så da vi startede med at tegne, havde vi en lang liste med ting, som var vigtige for os at få med. Højere til loftet i køkken/alrum, troldtekt lofter, viktualierum, alkove, overdækket terrasse, depot med to indgange (så man også har adgang fra huset), carport til to biler (som var bygget sammen med huset) og vestvendt have. Sammen med K2 husets tegner, har vi fået opfyldt alle vores ønsker. Vi bor derfor i dag i et K2 Funkis Flex, som er tegnet lige efter vores ønsker. Huset er på 187,5 m2. med dertil 62,3 m2. carport/depot/cykler og 15 m2. overdækket terrasse. Hvis vi skal fremhæve et par ting ved huset, som vi er specielt glade, så er vinduesbåndet over den overdækkede terrasse et af dem. For med de 3 meter indvendigt loftshøjde i køkken/alrum, har vi det smukkeste lysindfald. Derudover har vi valgt at vores Aura Plus Premium vinduer fra Rationel er i farven Noir900 ude og sort inde. Vi synes det giver en smuk ramme omkring de store vinduer, som samtidig bryder med de hvide vægge og lyse gulve. Derudover bryder vinduerne også ude med de lyse sand/naturfarvede mursten B545 Merkur fra Strøger tegl, som har et smukt spil og sammen med den hvide fuge giver det udtryk, som vi har ønsket.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Vi vil til enhver tid anbefale at bygge med K2 huset. Vi har været i trygge hænder helt fra starten, mavefornemmelsen har være god og vi er blevet professionelt rådgivet hele vejen. Vi er ikke blevet overrasket af økonomiske ekstraudgifter, forsinkelser af materialer/ inventar eller andet som har kunne påvirke byggeriet. Vi har været glade for at kunne følge byggeriet tæt, med adgang til huset i byggeperioden. Der har altid var pænt og opryddeligt på byggegrunden når vi besøgte byggeriet, hvilket vi synes giver et billede af, at der har været 100% styr på tingene. Vi er superglade for resultatet af vores byggeri og for den service og tryghed K2 Huset har givet os.

De største anbefalinger/

Tina og Mads