Tina og Johnny bygger Individual Funkis

K2 Living - Type Funkis

Hvordan gik det til at Tina og Johnny valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

Nøgleordene for byggeriet med K2 Huset: Ordentlighed – fantastisk sparring – kvalitet – indflytning til tiden.
Vi var faktisk overbevist om at vi skulle ombygge vores gamle hus og var rigtig langt med tegninger og leverandører. Vi fandt ud af at det ville blive alt for dyrt i forhold til huset. Vi valgte derfor at sætte huset til salg og bygge nyt. VI solgte i løbet af 8 dage, så lige pludseligt havde vi travlt. Vi havde tre firmaer til at give tilbud og ret tidligt i forløbet stod det klart at det skulle være K2. Det var med udgangspunkt i såvel pris, som kvalitet/ordentlighed som ”kemi” med Dennis.

Tina og Johnny valgte hustypen K2 Individual Funkis fordi…

Vi var fra start af overbevist om at det skulle være i Funkis stil. Vi arbejdede ud fra standardtegninger og synes at de muligheder som K2 kunne tilbyde stemte godt overens med hvad vi kunne tænke os. Vi ville gerne holde m2 antallet ”nede”, da vi har en drøm om at blive boende, også når børnene er flyttet hjemmefra. Vi har en arkitekt i vennekredsen og han hjalp os med nogle streger, som vi afleverede til K2´s arkitekt, som tegnede det op. Vi blev hurtig enige med K2 om et godt prisleje for denne løsning. Dennis var rigtig god til at vise os rundt og se nogle forskellige K2 huse, for at få god inspiration både til indretning og materialevalg. Han har været super god til at udfordre os på alternativer til vores egne lidt konservative og kendte løsninger og påpege hvis vi ”sparede pengene” på nogle forkerte ting. Et eksempel på dette er at vi brugte lidt ekstra på sort zink i stedet for almindelig zink, og set i bakspejlet passer sort rigtigt godt til vores hus.

Ligeledes er vi specielt glade for lofthøjden og vores akustik lofter, som giver en fantastisk ro i hjemmet og det er en fornøjelse at være i huset selvom der er mange mennesker samlet og børn der leger etc.

Herudover er vi rigtig glade for vores viktualierum, som hele tiden har stået højt på vores ønskeseddel. Desuden fungerer nedsænkningen af loftet i bryggerset rigtig godt hvor vi har fået den ekstra opbevaring, som vi havde brug for, uden at bygge ekstra m2 i form af et ekstra værelse/pulterrum.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Ordentlighed og ryddelighed som har været hos såvel K2 som samtlige underleverandører, som K2 har brugt.
De har ALLE været rigtig gode til at udfordre os på vores valg, lige fra placering af stikkontakter over højde på udendørs vandhaner til valg af byggetekniske løsninger, som har gjort resultatet næsten bedre end vi kunne drømme om. Rigtig god sparring. Herudover har det været en FORNØJELSE hver eneste gang vi har været forbi byggepladsen, så har der været ryddet op.

Når håndværkerne holder orden og passer så godt på tingene, giver det os ro i maven og det indikerer for os at der styr på tingene og at det borger for god kvalitet – og vi er ikke blevet skuffet. For os betyder det alt! Og skal vi nogensinde ud i et lignende projekt, så er der ingen tvivl om at K2 bliver vores foretrukne valg af byggefirma.