Sisse og Jonas bygger K2 Individual Funkis

K2 Individual Funkis

Sisse og Jonas's byggeprojekt

Hvordan gik det til at Sisse og Jonas valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.
Efter boligsøgen i 2,5 år stod det klart at eksisterende huse ikke kunne opfylde vores ønsker, ligesom renovering ikke kunne stå til
mål for hvad der kunne svare sig ift. nybyg.
Uden tidligere erfaringer på boligområdet, men med en nykøbt grund og klare visioner for hvordan drømmehuset skulle udformes,
startede byggeprojektet derfor tilbage i sommeren 2020 med de første indledende samtaler med flere af de større byggefirmaer.
Det var dog først da K2Huset kom på banen, at mavefornemmelsen føltes rigtig og drømmen begyndte at tage form.

Sisse og Jonas valgte… hustypen K2 Individual Funkis fordi…
Drømmen om et funkishus med fladt tag var allerede fra starten øverst på ønskelisten.
Med inspiration fra 60-70er huse er vi særligt glade for, at vi har fået tilføjet udhæng understøttet af
en synlig limtræsbjælke rundt om hele huset, ligesom de sorte indvendige vinduer er med til at
give en god kontrast og indramme udsigten over haven og marker.
I hele huset er loftshøjden øget, for at undgå at rummene føltes små,
samtidig med at ovenlysvinduer skaber lys i rummene.

Hvorfor bygge med K2 Huset?
Allerede fra første møde følte vi os i trygge hænder. Samtalen var helt nede på jorden og
handlede snarere om troværdig og realistisk rådgivning fremfor at pådutte dyre og urealistiske
ønsker.
Her var det særligt det udspecificerede tilbud/prisblad, der var med til at øge troværdigheden og give gennemsigtighed.
Individuelle ønsker blev ligeledes taget imod med stor åbenhed.
Igennem byggeprocessen var det tydeligt at mærke, at det var et top professionelt team der
havde styr på deres arbejde og som leverede et resultat af højeste kvalitet selv ned til mindste
detalje.
De få – især i denne tid – uundgåelige udfordringer der var undervejs, blev hurtigt løst og uden problemer.
Måden hvorpå K2huset har taget hånd om disse har vist deres faglige og professionelle stolthed.
Ærlighed, oprigtighed og ordentlighed er nøgleord, der gennemsyrer K2huset og dets medarbejdere og underentreprenører fra start til
slut i processen.
Med disse nøgleord har K2Huset formået at bygge vores drømmehus lige efter vores ønsker.

Vi vil til enhver tid anbefale K2Huset til andre.