Marianne og Ole bygger K2 Individual Basic
K2 Individual Basic
Marianne og Oles byggeprojekt
Hvordan gik det til at Marianne og Ole valgte k2huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.
Ønsket om et nyt hus havde ulmet i deres maver i et stykke tid, og da de fandt ud af, prisen på nyt og gammel ikke var stor – var valget nemt. Parret begyndte deres søgning efter nyt hus via adskillige besøg i udstillingshuse.
Parret vil anbefale fremtidige byggeinteresserede, at tiden i lige så høj grad bliver brugt på at undersøge kvaliteten af det håndværksmæssige arbejde, frem for planløsninger og materialer – der kan nemlig være stor forskel.
Parret valgte efterfølgende tre byggefirmaer at gå videre med, som de alle mente kunne levere den ønskede kvalitet og hvor omtalen og anbefalingerne var positive. Da tilbud, kontrakt og materialebeskrivelse skulle gennemlæses, fik parret en rådgiver til at kigge tingene igennem inden de skrev under.
Parrets tjekliste:
– Rådgiver og advokat inden underskrift.
– Ry og anbefalinger.
– Håndværksmæssig kvalitet i udstillingshusene.
– Egne håndværkere
– intet akkordarbejde.
– Er byggefirmaet til at snakke med, er de imødekommende og fleksible?
For at holde prisen nede valgte Ole og Marianne et standard typehus, hvor planløsningen rummede deres ønsker og krav. Samtidig var de meget opmærksom på, at vinduer og placeringen af huset på grunden, kunne vælges individuelt, efter deres ønsker om placering og størrelse.
Parret vægtede også et minimum af vedligeholdelse, derfor valgte parret komposit materialer, i stedet for træ ved carport og udhæng.
Marianne og Ole valgte et Basic hus
En ting, som parret havde stor glæde af, var familie og venners input, til deres planløsning og placeringen af vinduer mm., hvor mange gode og anderledes løsninger blev drøftet og mange af dem blev også inddraget i projektet.
Et andet råd er også, at minimere spildpladsen og forsøge at inddrage gangarealer til beboelsen. Parrets sidste råd er: Husk at bryggerset ikke må blive for lille – det er husets vigtigste rum, siger Marianne.
Hvorfor bygge med K2Huset?
”Selvfølgelig var der nogle småproblemer undervejs i forløbet, men de ting, der har været, har været småting, som er blevet rettet forholdsvis hurtigt.
Dialogen igennem hele byggeforløbet har været professionelt og lige til – og vi er på ingen måde blevet skuffet”. ”-Og ja vi kan godt anbefale K2huset til andre, men husk at gøre et grundigt forarbejde, fordi det er det, der er afgørende for, hvor godt resultatet bliver og hvor få frustrationer der opstår undervejs”.
”Årsagen til, at vi valgte K2huset, er naturligvis, at de opfyldte alle vores ønsker til huset, både kvalitetsmæssig, men også prismæssigt. Derudover kunne vi ikke finde noget snavs om firmaet, hverken, på internettet eller hos bekendte – tværtimod.
Da vores rådgiver havde kigget de tre firmaer i sømmene, fremstod K2huset, som den mest seriøse samarbejdspartner.
De udviste også fleksibilitet og imødekommenhed således, at vores ønsker og krav blev opfyldt. Vores fornemmelse er, at mindre firmaer er mere fleksible og nemmere at komme i dialog med end større byggefirmaer”. ”Vi fik også lov til at vælge egne leverandører på enkelte dele af projektet uden problemer og deres underleverandører tog rimelige priser for spots, sanitet og lign”.
Har du spørgsmål til familien?
Vi har været så heldige at Marianne og Ole har indvilliget at hjælpe andre, der står foran et fremtidigt byggeprojekt, således i forhåbentligt kan drage fordel af deres erfaringer.
Kontakt familien på: ole200220@hotmail.com