Mai-Britt og Jesper bygger K2 Individual Funkis
Mai-Britt & Jespers Byggeprojekt
Hvordan gik det til at Mai-Britt & Jesper valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.
Der er rigtig mange ting at forholde sig til som nybygger. Ikke mindst alle de valg af store og små ting der kan være i et hus. Fliser, dørkamme, antal af stikkontakter… helt ned til farve på fuger. Vi kan klart anbefale at tage ud og se så mange udstillingshuse som man kan. K2Huset tilbyder også at komme ud og se andre huse, som andre kunder er ved at bygge. Det hjalp os rigtig meget at komme ud og se så meget forskelligt som overhovedet muligt. For eksempel valg af mursten. Her så vi 2-3 huse der havde valgt samme sten som vi overvejede. Nogle nybyggede – andre havde stået i vind og vejr i nogle år. Det var rigtig fedt at kunne se hvordan en bestemt mursten udvikler sig med tiden.
Derudover stillede vi alle de spørgsmål vi overhovedet kunne komme i tanker om… intet var for småt. Folkene hos K2 har rigtig mange gode erfaringer, og kan hjælpe med at belyse spørgsmål fra flere vinkler.
Mai-Britt & Jesper valgte K2 Individual Funkis fordi…
Vi forelskede os hurtigt i den lidt utraditionelle stil med det flade tag. Vi vidste fra start at vi ikke ville have et ”almindeligt” parcelhus. K2 Living Funkis gav os mulighed at for tilpasse husets indre til det vi gerne ville. Vi knuselsker bl.a. vores alkove og viktualierum
Hvorfor bygge med K2 Huset?
Vi tog ud til en udstillings by uden at kende K2 Huset. Det andet hus vi besøgte i byen, var et K2. Fra første færd følte vi os virkelig hjemme. Der var valgt nogle rigtig fede løsninger som vi faldt for med det samme. Derudover fik vi allerede på første dagen en rigtig god fornemmelse for firmaet, ikke mindst takket være deres sælger Dennis der var rigtig god til at give svar på indledende spørgsmål m.m.
Vi har gennem hele processen følt at vi var rigtig gode hænder. Vi var altid velkomne på byggepladsen, og videre i forløbet fik vi adgang til en byggenøgle, så vi altid kunne tage ud og se huset. Vi fik tilmed at vide at vi altid var velkomne, til at komme ud og stille spørgsmål, når de forskellige folk var i gang med byggeriet.
Fra vi underskrev kontrakten, var der en klar plan for hele byggeriet. Nøgleordet her er helt klart ”Gennemsigtighed”.