Mette og Jeppe bygger K2 Living Classic

Mette og Jeppes Byggeprojekt

Hvordan gik det til at Mette og Jeppe. valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

Brug god tid på at indsamle inspiration inden processen begynder. Der er så mange valgmuligheder – så hav en nogenlunde fornemmelse omkring ønsker og stil.

Sæt også god tid af til møderne undervejs og tag lige præcis det antal møder, der skal til – og hellere for mange end for få. Det giver det bedste resultat.

Vi fik rigtig god hjælp til hvilket typehus, der passede bedst til vores grund, sådan at vi fik størst mulig have, det er vi meget glade for i dag.

Vælg det gulv, den mursten og lignende, som man virkelig ønsker sig, og nedprioriter de ting, der på sigt kan / skal udskift, hvis man skal tænke på budgettet.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Vi valgte K2Huset efter, vi havde haft møde med to andre byggefirmaer. Vi valgte ud fra, vi havde bedst mavefornemmelse og kemi med dem. Vi fik dem anbefalet af flere bl.a. to tømrere, der havde bygget for dem og kun havde gode ord om dem. Derudover var kvalitet og prisen fornuftig og meget gennemskuelig. De var fleksible, meget samarbejdsvillige og gode til at informere os under hele processen. Selvom vi undervejs kom med ændringer og nye idéer, var de straks klar på at hjælpe os med, hvad vi ønskede.

Et eksempel var, at vi kort inden overtagelse (ca. 3 uger før) besluttede os for, at vi ville have en flisevæg i køkkenet. Der sørgede K2 Huset for, at deres murer fik det lavet med kort varsel og til en rimelig pris, hvis vi kunne sørge for fliserne, så det stod klar allerede ved overtagelsen.

Hvis vi en dag skal bygge igen, er vi ikke i tvivl om, hvem der vil få den opgave. Dog er vi så glade for resultatet, at vi håber at kunne blive her mange, mange år frem. 😊