Nanna og Jesper bygger K2 Individual Arkitec

Nanna og Jespers Byggeprojekt

Hvordan gik det til at Nanna og Jesper valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

Vi havde igennem en årrække gået med tanker om at bygge nyt, og da en unik grund dukkede op, bød muligheden sig for at bygge drømmehuset.

Nanna og Jesper valgte hustypen K2 Individual Arkitec fordi…

Drømmen var store, lyse opholdsrum med højt til loftet, lækkert lysindfald og mulighed for at trække naturen ind, men uden at miste hygge, komfort og akkustik. På vores grund gik disse ting samt verdenshjørner og udsigt perfekt i spænd med den ensidige taghældning i Arkitec. Højt til loftet og masser af lys i alrummet, mens vi i værelser og stue oplever en anden hygge ved den lidt lavere loftshøjde. Dertil kommer det arkitektoniske udtryk som ligeledes her blev som vi havde drømt om.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Vi besøgte i årene op til vores eget byggeprojekt løbende byggeudstillinger rundt omkring i landet. Besøgene i K2 Husets udstillingshuse gjorde et særligt indtryk, da vi her fornemmede kvalitet, finish og detaljer var i top. Derfor var der ingen tvivl om, at vi ville kontakte K2 Huset, da vi selv skulle i gang med vores byggeri. Dennis gik til opgaven med en behagelig jordnærhed, ærlighed og et gennemskueligt oplæg. Jakob lavede tålmodigt endog mange tegninger og grundplaner, indtil vi til sidst kom i mål og fik tegnet huset, præcist som vi gerne ville have det. Undervejs i selve byggeprocessen holdt K2’s

byggeleder Peter flot snor i projektet, og vi var imponerede over den rettidighed og akkuratesse,

der blev lagt for dagen, så huset blev afleveret til tiden. Alle håndværkere, vi mødte i forløbet var venlige, kompetente og imødekommende og byggepladsen stod altid pæn og ryddeligt. Generelt mødte vi stor samarbejdsvilje, fleksibilitet og et oprigtigt ønske om at lave huset så godt, som overhovedet muligt.

Slutresultatet er blevet præcist som vi oplevede i udstillingshusene. Huset emmer af kvalitet og finishen sad lige i skabet. Vi kan kun sige tusind tak til K2 Huset for samarbejdet, og kan med glæde give vores bedste anbefalinger videre til andre nybyggere.