Helle og Poul bygger K2 Individual Arkitec
K2 Individual Arkitec
Helle og Pouls Byggeprojekt
Vi havde egentligt besluttet os for at købe et ”gammelt” hus, men efter at have søgt og set på rigtig mange huse uden at finde noget som vi kunne se os selv i, begyndte vi at overveje at bygge noget nyt selv.
Hvordan gik det til at Helle og Poul valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.
Vi tegnede et skitseforslag til vores drømmehus, og rettede henvendelse til et par byggefirmaer som vi havde hørt godt om. Her iblandt var K2 huset, og vi kunne med det samme mærke, at vi havde en god kemi med Dennis, som var vores kontaktperson i firmaet, og da vi kendte flere familier som havde været meget tilfredse med K2, så var valget ligetil.
Helle og Poul valgte hustypen K2 Individual Arkitec fordi…
Vi fremlagde vores ønsker til huset og vidste tegninger og fik i fællesskab sat ord på hvad der var vigtigt for os.
Der skulle være albuerum og god plads både ude og inde, samtidigt med at huset skulle være et ”hjem” og ikke bare et hus med maksimal kvadratmeterudnyttelse.
Vi fik hævet loftshøjden, lavet et stort centralt rum i hjertet af huset, og der blev lavet børneafdeling med en lille hyggekrog.
De store vinduespartier med de dobbelte skydedøre ud til terrassen trækker nærmest naturen ind i huset, og får det hele til at virke åbent og luftigt.
Vi frygtede for akustikken med de store rum og høje glatte vægge, men vi blev rådet til at vælge troltekt loft hvilket har vist sig at være den helt rigtige løsning – flot og funktionelt.
Hvorfor bygge med K2 Huset?
Alt det tekniske og bureaukratiske i forbindelse med byggeriet blev klaret på fornemste vis af K2, så vi kunne fokusere på at vælge materialer og definere hvordan huset skulle se ud – og det er jo det sjove med at bygge selv.
Selve byggeprocessen gik over al forventning. Alle aftaler blev holdt og der blev fulgt op på ethvert spørgsmål, som vi måtte have. En detalje som vi bed mærke i var den tilgang håndværkerne havde til deres fag – der var stolthed at spore hele vejen igennem, og huset var altid efterladt pænt og ryddeligt til fyraften, så man kunne se at der var orden i tingene.
Huset blev afleveret en uge før aftalt tid og vi har gennem hele forløbet følt os i meget trygge hænder. Vi har fået et kvalitetshus – et hjem, som vi er stolte af.