Helle og Anders bygger K2 Individual Funkis

K2 Individual Funkis

Helle og Anders byggeprojekt

Hvordan gik det til at Helle og Anders valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

Vi er en sammenbragt familie med to børn, to voksne og en hund. Vi flyttede sammen for nogle år siden i Anders hus, men vi havde brug for at skabe nogle nye og fælles rammer for familien.

Vi var igennem mange overvejelser om indretning, stil, materialer, pris m.m. og havde igennem et helt år møder med flere byggefirmaer inden vi valgte K2 Huset. Vi havde på forhånd fået udarbejdet et skitseoplæg på et hus der dækkede de ønsker og behov vi havde som familie. I vores søgen efter et byggefirma var det derfor vigtigt for os at vi kunne bruge det individuelle oplæg, som vi havde fået udarbejdet.

Det var ligeledes vigtigt for os at byggefirmaet var økonomisk stabilt samt havde gode anmeldelser. Vi søgte den gode åbne dialog og et firma der var klar til at løse vores ønsker.

Helle og Anders valgte hustypen K2 Individual Funkis fordi… Vi ville som udgangspunkt gerne have et funkishus. Vi ville gerne have et hus, der havde detaljer, som ikke er typiske. Bl.a. ville vi gerne have højt til loftet i køkkenalrum, niveauforskel mellem stue og køkken, en gaspejs til hygge og varme om vinteren og en facade i forskellige materialer. Vi ville, i alle rum, gerne have døre i stedet for vinduer, store vinduespartier mod skoven var vigtigt.

Det var vigtigt for os at vi havde helt frie rammer for indretning af huset – hvor skulle rummene ligge i forhold til hinanden, størrelsen på dem, lysforhold osv. Vi har valgt mange individuelle detaljer i huset, hvilket var vigtigt, bl.a. beklædning på carporten samt friser i bad.

Med to pre-teenage piger, var det vigtigt at vi kunne skabe en børneafdeling med værelser og et multirum, der kunne danne rammerne for hygge med veninderne, spille wii, se tv osv.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Vi oplevede K2 som værende meget imødekommende fra første kontakt. Alt har kunnet lade sig gøre også selvom det til tider var nogle lidt vanskelige udfordringer vi stillede – alt blev håndteret med et smil på læben. K2 Huset fandt altid en god løsning på de opgaver vi stillede dem undervejs.

Vi havde adgang til huset under hele byggeriet, hvilket gav os mulighed for en tæt dialog med håndværkerne og byggefirmaet samt mulighed for at lave tilpasninger undervejs.

Alle håndværkere, både K2 Husets egne og deres samarbejdspartnere, har været enormt imødekommende og behagelige, uanset hvad vi er kommet med. Vores byggeplads var den absolut mest ryddelige og ordentlige i hele udstykningen under hele byggeriet – selv vores naboer har kommenteret på hvor pænt, der var ryddet op.

Også hos K2 Husets leverandører af inventar og gulve har været fantastiske at arbejde sammen med. De har været meget hjælpsomme og servicemindede.

Hver gang vi lavede ændringer fik vi strakt et opdateret budget, som vi kunne forholde os til inden vi tog den endelige beslutning.