K2 Funkis – Christine og Michael

Hvordan gik det til at Christina og Michael valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

Inden at vi valgte at bygge nyt havde vi faktisk tænkt os at renovere noget gammelt. Men for sjov hentede vi nogle bruchure fra forskellige nybyg firmaer og blev egentlig ret hurtig enige om, at vi hellere ville have noget nyt, eftersom det kunne gøres til samme pris.

Vi havde allerede købt grunden i Fejerskovparken inden at vi havde fundet det firma der skulle bygge for os.

Vi var ude og se en del demo huse, tale med forskellige der havde bygget nyt og surfede på nettet.

En stor overvejelse var selvfølgelig prisen, en anden var udseende.

Men det tager faktisk meget lang tid finde ud af hvad man vil. Der er mange om buddet og i første øjekast adskiller priserne sig ikke så meget fra hinanden. Men når man går i gang med at tale med firmaerne finder man hurtigt ud af, hvor lidt der er med i deres ”standard” løsninger.

Christine og Michael valgte hustypen K2 Funkis fordi…

Vi valgte at få lavet et par ekstra ting i vores hus. Vi fik ekstra lofthøjde i hele huset og gjort køkken alrum 40cm bredere. Det gav meget mere luft i den centrale del af huset. Vi fik rockfon loft plader, i stedet for troltekt loft som vi oprindeligt havde planlagt. Det er fantastisk for akustikken og giver loftet et meget roligere udtryk. Der var et lille rum der var planlagt som kontor, men det valgte vi at lave til walk in klædeskab. Vi valgte også at få lavet en overdækket terrasse på den vestvendte side af huset. Det tog ikke mange aftner i huset om sommeren før den havde ”tjent” sig selv hjem. Af de små 150m2 vi har synes vi faktisk at vi har udnyttet m2 så optimalt som muligt. For os var det vigtigt at det indvendige af huset blev så simpelt som muligt. Det betyder glatte vægge og diskrete lister. Det betyder også, at vi ikke valgte et fuldmuret hus. Der er mange der siger at det er et blødt materiale, men det giver bare meget pænere udseende end mursten og man skal ikke være ret håndværksmæssigt begavet for at hænge noget op eller lappe huller. Vi valgte også en lidt anden løsning hvad vinduer angår. I stuen droppede vi en dobbelt dør der oprindeligt var planlagt for at få et stort vindue så der kan kommen en masse lys ind. Alle de store vinduer fik solfilm i for at det ikke skulle virke som et drivhus. Og det må siges at have været en rigtig god investering. Til sidst valgte vi også at få støbt et fundament til garagen. Planen er, at vi selv opfører garagen, men da fundamentet hænger sammen med huset så kunne vi lige så godt få det støbt med det samme.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Helt oprindeligt så vi K2 Husets skilt da vi var ude og se på huse. Vi valgte så at tjekke deres hjemmeside ud, den var måske ikke helt det vi havde håbet på, men valgte alligevel at tage ud og se deres udstillingshus. Heldigvis for der blev vi hurtigt solgt.

Vi endte med at vælge K2 Huset fordi at deres ”standart” løsning havde mange fine detaljer. Deres indretning var mere simpel og uden gammeldags fodlister dørkarme osv.

Efter at være godt i dybere dialog fandt vi også ud af, at det er rykke en væg eller vindue ikke var noget problem for dem.

Forskellen var også, at vi talte med en af ejerne og ikke en ansat. Så når han sagde, at vi kunne flytte en væg osv så var det en aftale. Det betød også, at det ikke kun var fra 8-16 vi kunne komme i kontakt med K2 Huset. Hvilket helt klart gjorde processen lettere.

Og så var det jo heller ikke dårlig reklame at mange af husene i Fejerskovparken var bygget af netop K2 Huset. Uanset hvem vi talte med, fik vi kun positive tilbagemeldinger.

IMG_0876 IMG_0879 IMG_0882 IMG_0885 IMG_0888 IMG_0891 IMG_0894 IMG_0903 IMG_0906

AndreProjekter

Lone og Christian bygger Classic

Forrige projekt

Sussi og Ryan bygger Funkis

Næste projekt