Nina og Poul bygger K2 Living Arkitec

K2 Living Arkitec

Nina og Pouls byggeprojekt

Hvordan gik det til at Nina og Poul valgte K2 Huset og hvad kan de anbefale andre vedrørende deres byggeprojekt.

Vi havde set på eksisterende huse på markedet, men havde ikke fundet et som tilfredsstillende opfyldte vores krav. Vi havde egentligt ikke tænkt os at bygge selv. Men lidt ad omveje fik vi interesse for en grund. En hurtig beregning viste, at det ikke var dyrere at bygge selv end at købe nyere brugte huse. Vi fik hurtigt arrangeret møder med tre byggefirmaer.

Det ene af de tre byggefirmaer var K2 Huset. En kollega havde fået bygget et hus af K2 Huset, så det var på anbefaling, at vi kontaktede dem.

K2 Husets sælger var meget ærlig om økonomien i at bygge hus. I den indledende tilbudsopstilling var der sat beløb af til hele projektet. Inklusiv have, belægning, regnvandsløsning og andet, som egentligt ikke var en del af K2Husets opgaver i en sådan proces. K2Huset gik op i, at der ikke pludseligt skulle opstå økonomiske overraskelser for bygherren.

At sammenligne de forskellige tilbud var ikke noget let sag, men et regneark og et par timers indsats viste, at K2Huset var billigst. K2Huset kunne desuden gå i gang med projektet, så snart der forelå en byggetilladelse. Vi valgte derfor at gå videre med K2Huset.

Nina og Poul valgte hustypen K2 Living Arkitec fordi…

Vi havde besøgt et par af K2Husets udstillingshuse, som indeholdt mange af de løsninger, vi endte med i vores byggeprojekt. Det var en god måde at vælge til og fra på, da det var meget synligt, om det var løsninger, som passede til familien eller ej. I vores tidligere hus havde vi kæmpet med støjproblemer. Vi var derfor meget fokuserede på støjreducerende løsninger. Den var K2husets sælger med på og vi har i dag et hus, hvor støjproblemerne er ikke eksisterende. Målene på ydermurene skulle vi overholde da vi havde valgt et K2 Living, men ellers var der store mulighed for at opdele huset ved at flytte rundt på husets skillevægge. Det blev til en hel del tegninger inden vi nåede frem til den endelige løsning. Det var aldrig problemer med at få nye ideer skitseret. Det var også fluks nye tegninger leveret efter vores besøg hos Svane Køkkenet og elektrikeren, fordi disse besøg gav mindre ændringsforslag til K2Husets tegninger.

Hvorfor bygge med K2 Huset?

Vi har været glade for, at vi valgte K2Huset. Vores aftaler er blevet overholdt og der har ikke været nogen negative overraskelser. Efter vi er flyttet ind, er byggerierne på vejen fortsat. Det er både K2Huset og andre byggefirmaer, som bygger husene, men vi kan se at K2Husets byggeproces skiller sig ud. K2Huset kommer ud over stepperne og er dygtige til at overholde deres tidsplaner for de forskellige typer håndværkere. Kniber det med tiden på én af delopgaverne, kan man se håndværkere i huset efter almindelig arbejdstid. Det er også tydeligt at der er en helt anden orden på byggepladsen på K2Husets projekter. Vi har snart et års gennemgang. Der er kun småting på vores liste over ting vi skal have taget op på gennemgangen. Og det går godt i tråd med vores byggerådgivers fejlliste ved overdragelsen af huset for knap et års siden. Den var ganske kort.